10-09-2020 - Åbningsreception hos LPSA Afd. Aarhus

LANDSFORENINGEN FOR PÅRØRENDE

TIL STOF- OG ALKOHOLAFHÆNGIGE

Åbningsreception hos LPSA Afd. Aarhus

Gratis oplæg og efterfølgende netværkscafe for pårørende til misbrugere i Aarhus!


Vi starter med et oplæg omkring at sætte grænser og passe på sig selv som pårørende nu på tirsdag kl.19.10.


Pernille og Annette, der begge sidder i LPSA, og er teapeuter med mange års erfaring med pårørende, kommer begge til Aarhus og fortæller om de følelser det bringer at være pårørende, og hvordan man kan passe på sig selv.


Som pårørende til en, der er afhængig af stoffer og/eller alkohol, kender du måske følelser som skyld, skam og afmagt. Som pårørende er du ofte alene med dine tanker og erfaringer.


Vi er et mødested hvor du som pårørende kan møde andre i lignende situationer. Sammen skaber vi et rum hvor der er plads til, og fokus på, dig som pårørende.


Vi er ikke misbrugsrådgivere, og rådgiver derfor ikke om misbrugsbehandling. Men som pårørende har vi erfaret det gavnlige i at pårørende deler erfaringer og tanker, på godt og ondt, om rollen som pårørende.


Cafeen starter d. 01.09.2020 kl.19-21 med oplæg fra landsforeningens formand, Pernille Egede Taulund, samt Annette Lindhardtsen – begge er psykoterapeuter med mange års erfaring med rådgivning til pårørende til misbrugere.


Herefter fortsætter cafeen hver anden mandag i de lige uger fra kl.19.00 til 21.00.


Den efterfølgende cafe er uformel, men der vil være en ordstyrer, som sætter rammerne for en god dialog, som kan rumme store såvel som mindre problemer. I fortrolighed, selvfølgelig. Det er ok at komme med et specifikt emne man vil vende, og det er også ok at komme uden.


Det er naturligvis gratis at deltage, og det kræver ingen tilmelding.


Målgruppe: Pårørende til stof og alkoholafhængige, over 18 år, der ikke selv er i et aktivt misbrug.


Adresse: Frivilligcenter Aarhus: Sønder Allé 33, 8000 Aarhus. Der er begrænset parkering.


Kontakt: Cecilie D. Gammelby - mail cecilie@lpsa.dk - mobil 2851 7545


Følg også med på Facebook.

CVR 40 14 68 73

Kontakt os her

© All Rights Reserved.

Vi bruger sporingscookies på vores hjemmeside for at spore, hvordan vores hjemmeside bliver tilgået og hvilke sider du har besøgt. Ved at klikke Godkend accepterer du at vi bruger disse informationer anonymt.

Læs mere her
Godkend