Hjælp til pårørende?

LANDSFORENINGEN FOR PÅRØRENDE

TIL STOF- OG ALKOHOLAFHÆNGIGE

Hjælp til pårørende


Når livet gentagende sætter dig i en situation, som indeholder frygt, sorg, stress, vrede og frustration, vil det bedste råd i mange tilfælde være: Hold dig væk!

Som pårørende til en afhængig er dette i de færreste tilfælde en mulighed.

For lige så neutralt ordet ”pårørende” kan lyde, lige så mange følelsesmæssige bånd ligger der bag det. Er man ”pårørende” ”rører” vores liv helt bogstaveligt ved hinandens.

Er du pårørende til en afhængig, er den berøring ofte kilde til smerte.

En smerte, som kun bliver forstærket af størrelsen af den kærlighed, du føler for den afhængige.


For for dig er den afhængige jo ikke blot en afhængig. Det er en bror, søster, far, mor, søn, datter, mand eller kone, som du ved, rummer meget mere end sin afhængighed. Og det vil du gerne have frem. Ikke blot for at hjælpe ”din” afhængige, men også for at undgå yderligere personlig smerte.

Når du er tæt på en afhængig, bliver det ofte dette, som mere eller mindre sætter dagsordenen for graden af din livskvalitet. Og det er tungt at håndtere alene.

Mange års erfaring har udstyret os med en emotionel og praktisk ”værktøjskasse”, til også at kunne skabe en god tilværelse uafhængigt af den afhængige.


Den deler vi med dig i det følgende – og beder dig huske, at disse råd aldrig var blevet udarbejdet, hvis du havde været et enestående tilfælde. Til gengæld håber vi, at de vil hjælpe dig til at blive bedre til at være netop det: Enestående også!

CVR 40 14 68 73

Kontakt os her

© All Rights Reserved.

Vi bruger sporingscookies på vores hjemmeside for at spore, hvordan vores hjemmeside bliver tilgået og hvilke sider du har besøgt. Ved at klikke Godkend accepterer du at vi bruger disse informationer anonymt.

Læs mere her
Godkend